Halloween,  Ingen Fest Uden Kage,  Inspiration og Ideer til Temafesten,  Slider

Halloween Snacks til Festen🕷

Halloween er en klassisk amerikansk tradition hvor vi hylder vores afdøde familiemedlemmer og det bliver gjort med en af de mest gennemførte temafester på året.

Denne tradition har heldigvis fundet sin vej til lille Danmark og er en stadig voksende trend, som vi er helt med på. Halloween handler både om uhygge, grufulde monstre, underverdenen og alt andet hårrejsende og ulækkert. Men det handler også om meget mere end det. Det handler om hygge, om at klæde sig ud og ikke mindst om slik og godter.

Derfor har vi fundet nogen af de bedste og mest ulækre lækkerier derude, så i kan lave det mest gennemførte snackbord til jeres halloweenfest.

Der er stor forskel på om godterne er til en grusom halloween for vennegruppen eller om det er til en hyggelig halloween for de små. Så vi har selvfølgelig fundet lidt af hvert.

 

Vi starter ud med en af de sunde snacks som er perfekt til børnehalloween eller endda til halloweenfesten for de helt små vuggestuebørn.

Det er også en af de helt nemme, så der er kun bonus ved denne ide.

Find et græskar i en størrelse der passer til den mængde grøntsagssnacks og dip. Det kommer jo helt an på festens størrelse.

Hvis du ikke kan finde små græskar kan du jo alternativt bruge en tomat som “opkasteren”.

Så er det ellers bare om at skære en lille mund og tegne eller skære resten af ansigtet. Gør grøntsagerne klar og smør dippen op, så det ligner opkast.

Muuuuums siger vi bare!

 

Vi fortsætter med børne halloween snacks lidt endnu. Her er en af de rigtig søde som med sikkerhed vil være et hit hos de mellem store børn og måske endda til teenagefesten. Spøgelses Cupcakes!

 

De her er ikke bare helt almindelige cupcakes. 

Det er nemlig skumfidus frosting cupcakes lavet som spøgelser, kunne det blive meget bedre?

Du laver en helt almindelig muffin/cupcake dej og bager dem som normalt. (Hvis det skal være nemt kan du jo bruge pulverblanding)

Og så skal du ellers bruge (Opskrift på skumfidus frosting fra Annetteskager.com:

  • 2 æggehvider
  • 200 g sukker
  • 55 g glucosesirup (kan købes i de fleste supermarkeder efterhånden)
  • 3/4 dl vand
  • 2 tsk. vanilje essens

Sådan gør du:

  • Vand, sukker og glucosesirup blandes i en gryde og bringes til at koge. Et sukkertermometer gør det hele lidt nemmere her. Lad det koge op til en 120 grader.
  • Når temperaturen nærmer sig, skal æggehviderne piskes skummende. Ikke stive, men bare til det er en hvid skummende masse.
  • Hæld langsomt den varme sukkermasse op i æggehviderne, samtidig med at der piskes. Start på lav volumen og øg langsomt.
  • Når din skumfidus masse er ved at være klar, tilsættes vaniljen.
  • Massen er klar, når du fornemmer, at den er fast nok til at lave swirls af.
  • Du kan også se det, ved at frostingen sætter sig i piskeriset på din røremaskine eller el pisker.

Sidst men ikke mindst skal frostingen på med en blød rund tyl og pynt med chokolade knapper så de bliver til små søde spøgelser.

 

Det skal jo ikke kun være søde sager det hele, så vi har også fundet en lilla pizza ide.

Den her er lige så nem som den første og også godt til både store og små.

Lav små mini pizzaer med almindelig tomatsovs. Skær sorte oliven som enten edderkopper eller blot som ringe til mumie øjne.

Brug ostestrimler til at lave spindelvæv og mumie forbinding og så bare i ovnen.

Voila! (U)lækre mini pizzaer!

 

 

Nu er vi nået til en af dem som helt sikkert også vil være et hit hos både børnene men også de voksne. For hvem er ikke vild med chokolade overtrukne jordbær? Det er vi ihvertfald så her får i Spøgelses Jordbær.

 

Munden løber helt i vand bare ved tanken og så er de altså også dejligt nemme.

Smelt hvid chokolade over vandbad og dyb de lækre jordbær i, lad gerne chokoladen løbe lidt så spøgelserne får “haler”.

Smelt herefter mørk chokolade over vandbad og brug en tandstik eller lignende til at duppe øjne og en lang mund på spøgelserne.

Så på køl med dem, så de er klar til en lækker halloweenfest.

 

 

Nu bliver det altså rigtig ulækkert! Nu skal vi nemlig snacke lidt på nogen hjerner. De her klamme sager er lavet af Pif, Paf, Puf morgenmad og skumfiduser, sikke en lækker blanding mums.

 Det skal du bruge:

  • Lyserøde og hvide skumfiduser
  • Smør
  • Salt
  • Rice krispies morgenmad
  • Rød glasur

Sådan gør du:

  • Smelt skumfiduser med smør over vandbad.
  • Bland Rice Krispies i blandingen og rør godt rundt.
  • Form hjerner med to skeer. (dyp dem i olie så de slipper let)
  • Brug en kniv dyppet i olie til at lave stregen i midten af hjernen. Sørg for at holde formen på hjernerne imens med fingrene.
  • Pynt med blod (rød glasur)
  • Lad dem sætte sig i nogen timer i køleskabet.

Så er du klar til at servere en af de mest grufulde snacks til dine gæster.

 

Til sidst har vi en lille bonus ide som er en af de mere komplicerede. Et velvet cake sugar skull.

Her skal du lave en Velvet cake og herefter udskære den som kranier og så igang med en smørcreme og lille tyl. Så er det jo kun fantasien der sætter grænser! Wow

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var det vi havde af ulækre snacks og godter for denne gang. Hvis i mangler mere inspiration har vi fundet mange mange flere på vores pinterest, hvor i også kan finde ideer til kostumer og dekorationer til en uforglemmelig halloween!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.